Virksomhedsrettet kursus: Vil du og dine kollegaer lære at tegne fængende præsentationer og processer? Har I været med på SimpleDraws modul 1. eller tilsvarende? Så er dette kursus noget for jer. For nu bygger vi oven på jeres basisviden og har fokus på hvordan I tegner fængende præsentationer og visualiserer processer i større formater.
I lærer at strukturere papiret, så det bliver tydeligt hvad I vil formidle, og hvor I gerne vil have jeres deltagere hen.
Vi vil arbejde med skygger og farvelægning, herunder brugen af det effektfulde farvekridt, og I lærer at tegne simple tre-dimensionelle symboler og ikoner og anvende fængende skrifttyper. Alt sammen med henblik på at fremhæve det, der er vigtigt for jer at kommunikere.
I lærer desuden at visualisere et projekt – og dets delelementer på en simpel måde.
I får mulighed for at arbejde med jeres eget individuelle projekt eller indhold til præsentation/proces, som I får hjælp til undervejs.
I får:
- Simple tegneteknikker/regler for design
- Kendskab til farvelægning og skrifttyper
- Visuelle templates og procesdesign, I kan tilpasse jeres formidling
- Fremadrettet hjælp til design af nye ikoner og symboler
- Professionelle tuscher, farvekridt og papir til formålet
Ud over undervisning i Grafisk Facilitering får I en introduktion til SimpleDraws DIGITALE IKONBIBLIOTEK, hvor I ubegrænset kan hente ny inspiration. Ikonbiblioteket udvides løbende og indeholder mere end 400 simple håndtegnede ikoner og symboler, I via emneord hurtigt kan søge frem og tegne efter. Ved deltagelse i kurset får I fremadrettet mulighed for at få hjælp til at designe nye ikoner og symboler, hvis I ikke finder det I søger.
“Det var et fantastisk kursus – Margrethe er en brandgo’ formidler og får den bedste streg frem i os alle.” Tenna Nørgaard Nielsen, Erhvervskonsulent Business Skive
“Det var en fantastisk god og super veltilrettelagt dag, hvor vi trin for trin blev løftet til level 2 i grafisk facilitering. Vi kunne tydeligt mærke, at Margrethe er en dreven underviser, som fik os alle med fra start. Med sin coachende og anerkendende tilgang gav hun os tilmed mod til at designe unikke plancher, der understøtter lige netop det, vi hver især har brug for at kommunikere.”
Bente Lægsgaard, Erhvervskonsulent Erhvervsråd Ringkøbing-Skjern
Forudsætning: Deltagelse i modul 1. eller tilsvarende
Tid: 4 timer
Kontakt mig i dag med dine ønsker. Så tager vi en snak om hvordan vi bedst tilrettelægger kurset hos jer