Aalborg Forsyning skabte nye ideer med kursus i Grafisk Facilitering
”Vi arbejder med grøn omstilling og bæredygtig udvikling på kryds og tværs i Aalborg Forsyning. Vi er blevet slået en masse selskaber sammen, hvor tanken er at vi skal til at lære af hinanden, høste synergier på tværs af forsyningsarter og skabe nyt sammen. For mig at se er grafisk facilitering et mega-godt værktøj hertil og det kunne være fedt, hvis flere af os samtidig kunne få lidt kompetencer i den retning.” Teamleder Lene Dokkedal, Aalborg Forsyning
Formålet var klart. Aalborg Forsyning ønskede at få et visuelt værktøj, der styrker fælles forståelse og kreativ tænkning på tværs af fagligheder. På et online møde med SimpleDraw blev muligheder og løsninger for et 4-5 timers kursus afstemt, hvor det bl.a. var vigtigt for Aalborg Forsyning, at deltagerne fik mod til at bruge tuschen sammen med andre.
Der var stor tilslutning til forløbet, som dels bestod af en tegne sessionsdel, hvor deltagerne lærte at tegne simple ikoner, symboler og processer med fokus på bl.a. vand og klima, dels en idegenererings del, hvor de mere end 45 deltagere fik mulighed for at afprøve værktøjet i tværfaglige grupper.
Engagementet var stort og der blev tegnet og produceret et hav af ideer på de store plancher, som efterfølgende blev hængt op på gangen. Synligt for alle og med henblik på videreudvikling.