Online kursus: Brug Grafisk Facilitering på dine online- møder og undervisning

Den “levende” streg involverer og hjælper dig med at skabe og opretholde nærværet på dine online- møder og undervisning. På dette kursus lærer du hvordan du med få midler kan bruge værktøjet grafisk facilitering online og skabe ny energi og dynamik. Vi vil arbejde med hands on metoder og øvelser til at engagere deltagerne, få dialogen i gang og sidst men ikke mindst metoder til at samle sikkert op.

Helt konkret lærer du hvordan du kan bruge tuschen aktivt, siddende bag skærmen eller/og ved at bruge tavlen/flipoverpapiret, herunder hvordan du kan få deltagerne til at tegne med online. Du får desuden introduktion til hvordan du kan skifte til et ekstra webcamera, hvor din “levende” tegning vil fylde hele skærmen.

Vi vil også komme ind på hvad du med fordel kan forberede af simple tegninger inden dit møde eller undervisning, og hvordan du kan digitalisere dine tegninger på en nem måde til brug i f.eks.en powerpoint præsentation.

Du får:

Forudsætning: Deltagelse i online kursus: Kom i gang med Grafisk Facilitering eller tilsvarende.

Ud over undervisning i Grafisk Facilitering får du en introduktion til SimpleDraws DIGITALE IKONBIBLIOTEK, hvor du ubegrænset kan hente ny inspiration. Ikonbiblioteket udvides løbende og indeholder mere end 300 simple håndtegnede ikoner og symboler, du via emneord hurtigt kan søge frem og tegne efter. Ved deltagelse i kurset får du fremadrettet mulighed for at få hjælp til at designe nye ikoner og symboler, hvis du ikke finder det du søger.

Undervisningen foregår på små hold, så du får det maksimale udbytte. Det betyder, at du får mulighed for at få svar på dine spørgsmål undervejs, og vi får talt om hvordan du kommer i gang med at bruge det tillærte i din profession. Som underviser, projektleder, konsulent etc. Du modtager en invitation til online kurset pr. mail.

Det var et rigtig godt kursus, og jeg synes det virkede fint online. Margrethe var netop i stand til at skabe det nærvær og den involvering, som var formålet med kurset😊 Elsi Busk Odderup, SOSU H

Tid: 9.00 – 10.30: tirsdag den 11. maj

Pris: 495 kr. ekskl. moms

Faktura fremsendes til betaling. Betalingsbetingelserne er 8 dage. Din betaling er den endelige bekræftelse på tilmelding til webinaret.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.